Hvor er dine forfædre ???

 

Her er min tipoldefar:Niels Madsen Kruse, i sin fine militæruniform. Han var
soldat under den 2. Slesviske krig i perioden 1863-64. Efter krigen fik han en
erindringsmedalje med teksten på bagsiden:
                  ”For Deeltagelse i Krigen 1864.”
                    
Niels Madsen Kruse blev noteret i Hof- og Statskalender 1865 under:
Danebrogsmændene fra 1864, dato 17. April 1864, Kruse, Corporal.
 
Familien passer stadig på hans billede og medalje!!!
 
 
 
 
Hvem var dine bedste-, olde- eller tipoldeforældre?
 
Ved du det ikke helt præcis, så skulle du måske blive medlem af vores lille forening.
 
Vi har nu eksisteret i 10 år, og grundidéen er, at hjælpe hinanden med at finde vores aner.
 
Vi træner læsning af gotisk, hjælper med gamle ord og drejninger fra kirkebøger, millitærregister og fæste- og skifteprotokoller – og vi hjælper også gerne med faderskabssager og adoptioner. Den eneste betingelse er, at du selv arbejder med det, så hjælper vi, hvis du har brug for det!
 
Der bliver jævnligt arrangeret udflugter til arkiver og seværdigheder, alt efter hvad medlemmerne ønsker - og vi har ofte foredrag i foreningen, der handler om dét, som vi vil vide mere om.

 

 Bemærk at det er tirsdag d. 10.01.2012 vi har januar møde.

Vi har fast mødeaften: 2. Torsdag i måneden fra September til Maj, i Aktivitetshuset i Tølløse, Nytorvet 14, 4340 Tølløse fra kl 19.00 - 21.00.

 
Kaffe, the og sødt til tanden serveres gratis hver gang vi mødes, og ind imellem arrangere vi spisning, med egnsretter vi alle hjælper til med at lave, og selvfølgelig også juleafslutning med spisning, hvor vi hver betaler et fornuftig beløb pr. kuvert.
 
Medlemskabet koster 200- kr. pr. husstand om året, så du kan sagtens have en gæst fra din familie med.
 
Har du lyst til at deltage, kan vi kontaktes på: dshf@dshf.dk eller hos formand Thor Cuno Larsen tlf. 5918 3536, eller møde op til vores møder.
 
                 Med venlig hilsen
 
                 Dansk Slægtshistorisk Forening.

www.danskslaegtshistoriskforening.dk | Jukkerupvej 2 | 4420 Regstrup | 59183536 Konto nr.3229 3229189514 | dshf@dshf.dk